10cc - here I come! torsdag, 31. jan 2008
Skrevet af Cornflakepigen under Cornflakepigen, 2 kommentarerJa, så er billetten købt. Nu er det hermed officielt, at jeg skal til koncert med 10cc i København d. 3. april. Jeg glæder mig! `Er det ikke lidt mærkeligt at gå til koncert for at opleve en gruppe, der havde nogle hits tilbage i 1970´erne?´ `Måske. Men tag nu The Eagles som sidste år udsendte deres første rigtige studiealbum - `Long Road Out of Eden´- i 28 år, og de høster både ros og anerkendelse for deres tilbagevenden til musikfronten, så …´ `Men har 10cc udgivet noget nyt siden 1990´erne?´ `Nej, det har de ikke. Men to af de oprindelige medlemmer - Graham Gouldman og Kevin Godley - dannede fornylig en duo kaldet GG/06, og det hænder, at Godley gæsteoptræder sammen med det nuværende 10cc, når de giver koncert. Så nu mangler der bare Eric Stewart og Lol Creme - så er kvartetten tilbage!´ `Tror du selv på det?´ `Tror og tror. Kald det ønsketænkning.´
Give me 10cc of 10cc mandag, 28. jan 2008
Skrevet af Cornflakepigen under Cornflakepigen, 6 kommentarerMidtvejskrisen er på vej. Jeg troede egentlig, at jeg havde overstået den for længst, men nu føler jeg trang til at genopleve min ungdom - som om den var noget særligt! Spørgsmålet er om jeg skal gå til koncert med 10cc eller ej. Og vil en koncert med 10cc overhovedet kunne hjælpe mig med at genopleve min fortabte eller forspildte ungdom? En gang var 10cc en kvartet, så blev de en duo, og senere kom der nogle nye medlemmer til. En gang blev gruppen opløst, for så at blive gendannet senere. I dag er kun ét af de oprindelige medlemmer tilbage: Graham Gouldman. Indtil for et par dage siden anede jeg ikke, at gruppen stadig eksisterede. Men til april kan man opleve gruppen live i Danmark. Skal jeg købe billet? Og vil de spille `I´m not in love´ og `Goodmorning Judge´ og ´Wall Street Shuffle´? Og hvem synger dem? Eric Stewart er jo ikke med i gruppen længere. Ungdommen kommer ikke tilbage. Men giv mig et glimt af den. Tilsat 10cc.
10cc søndag, 27. jan 2008
Skrevet af Cornflakepigen under Cornflakepigen, Mit liv som teenager, Second thoughts, Comments offApril 1980. Min kusine og jeg var fan af 10cc - et britisk band, der havde sin storhedstid i 1970´ erne og som bl.a. er kendt for `I´m not in love´ og `Dreadlock Holiday´ m. fl. (Vi var også Bee Gees fan, men lad nu det ligge; det er lidt pinligt at indrømme det.) 10cc kom til København, og de gav to koncerter. Vi købte billetter til begge koncerter - naturligvis, og drog hen til koncertstedet flere timer før selve koncerten begyndte i et naivt håb om at få et glimt af musikerne og måske en autograf? Så stod vi dér uden for bagindgangen, mens roadierne riggede instrumenterne til inde på scenen. De hilste på os, og vi hilste generte tilbage. Men vi så nu ikke noget til vores idoler - Eric Stewart og Graham Gouldman - før selve koncerten.
Jeg har alle gruppens LP´er fra 1973-1981. Det er en del år siden jeg sidst har spillet deres musik. Men for nylig læste jeg denne blog, og straks vendte minderne fra mine år som 10cc fan tilbage.
Bandet eksisterer faktisk endnu, dog kun med Graham Gouldman tilbage som et af de oprindelige gruppemedlemmer, og de giver fire koncerter i Danmark til april. Jeg overvejer om jeg skal tage til koncert. Måske har jeg brug for at føle mig ung igen?
Hvor lægger du dine brugte bind? onsdag, 8. aug 2007
Skrevet af Cornflakepigen under Cornflakepigen, Second thoughts, 5 kommentarerAhem - dette emne er nok mest for piger, kvinder, damer, men mænd er naturligvis velkomne til at læse med og kommentere, hvis de har lyst. Men hvor lægger du dine brugte bind? I posen til brugte bind, der hænger på dametoilettet?
Jeg har altid været ret blufærdig med hensyn til det med menstruation og bind. Jeg er ikke en af de dersens kvinder, der lige hiver et bind op af skrivebordsskuffen, glatter det ud; mens hele kontoret kan se det, og så meddeler kollegerne, at jeg lige skal en tur på toilettet (for at skifte bind.) Nej, nej, nej! Næh, jeg er sådan ret diskret anlagt. Mine menstruationer kommer sådan set ikke andre ved. Mener jeg. Så jeg propper lommerne fulde af bind, inden jeg tager hjemmefra (så det ser ud som om jeg har taget ret mange kilo på især omkring hofterne!) og fylder så ellers lommerne - diskret op med bind, hvad ellers? - i løbet af dagen fx i forbindelse med frokostpausen. Hvorfor synes jeg det er en privatsag? Er det måske pinligt at have menstruation? Det er bare en naturlig del af livet som kvinde. I en 30-40 år.
For nylig skiftede jeg job og fik eget kontor. Hurra! Nu kan jeg slippe for at fylde lommerne med bind, og i stedet tage et enkelt bind i lommen, når jeg skal på toilettet for at skifte. Men så er der den famøse bindpose, der hænger på dametoilettet. Vi har kun ét dametoilet. Og da personalet blandt andet tæller gravide, kvinder omkring de 60, og kvinder jeg mistænker for at være tamponbrugere, så er det altså ikke lige så let for mig at afsløre hvor på måneden min cyklus befinder sig! Jeg vil ikke være den eneste, der benytter den pose til brugte bind! Det lyder sikkert helt fjollet. Men jeg putter i stedet mine brugte bind i affaldsstativet for brugte papirhåndklæder. Godt pakket ind, naturligvis. Diskret. Så nu ser det ud som om jeg ikke menstruerer!
Husk lige ordbogen inden du går på toilettet tirsdag, 13. mar 2007
Skrevet af Cornflakepigen under Cornflakepigen, Rejser, 8 kommentarerJeg har en fobi mod små lukkede rum. Klaustrofobi kaldes det. Alligevel må jeg ind imellem bevæge mig ind i et meget lille rum og tilmed låsen døren. Det er mit værste mareridt - at være låst inde på et toilet! Jeg har ingen problemer med de små lukkede rum, hvis det er et sted jeg kender godt. Hvis det fx er hos familien. De ved jo, hvor jeg er. Og skulle det ske, at døren bandt eller gik i baglås; ja, så var hjælpen lige på den anden side af døren. Men man har jo hørt om personer, der har siddet låst inde på et toilet i dagevis! Jeg har selv prøvet at være låst inde på et toilet. Første gang var for en del år siden, hvor jeg var på ferie i Polen med min kæreste. Vi boede på et stort hotel i Warszawa. Vi boede højt oppe, og da jeg jo ikke er så glad for små lukkede rum, tog jeg hellere trappen frem for elevatoren. En dag skulle vi på sightseeing i byen. Da vi var kommet ned i receptionen, sagde jeg til kæresten, at jeg hellere lige måtte tisse af, inden vi gik. Nærmeste toiletfaciliteter var ned af en trappe, der førte ned til kælderen, hvor der var toiletter og et fitnessrum. Jeg skyndte mig ind på toilettet og låste. Og så var det, at jeg tænkte, at jeg hellere lige måtte afprøve låsen og finde ud af, hvordan jeg fik den op igen. Det kunne jeg ikke! Og så begyndte mit hjerte ellers at hamre og jeg mærkede, hvordan panikken trængte sig på. Jeg prøvede at låse op. Først dreje den ene vej. Nej! Så den anden vej. Nej! Jamen, hvad så? Prøve igen. Igen! Så begyndte jeg at råbe, og da jeg ikke lige kunne komme i tanke om det polske ord for HJÆLP, råbte jeg på tysk: HILFE! HILFE! Jeg hamrede på døren og var ved at tude. Der var ingen, der hørte mig. Mit eneste håb var, at min kæreste vel for pokker ville undre sig over, hvorfor det tog så lang tid. Så ville han vel begynde at lede efter mig. Jeg råbte og hamrede, og til sidst efter nogle minutter fik jeg døren op! Aner ikke, hvordan jeg gjorde det. Men jeg skyndte mig op til kæresten, der sad intetanende om mit livs nys overståede mareridt i en sofa i receptionen. Resten af ferien havde vi en aftale om, at når jeg var på toilettet et fremmed sted og ikke var ude efter 5 minutter, så skulle han komme ind efter mig. Uanset om det var et dametoilet! Det blev dog ikke nødvendigt.
Bevingede ord fredag, 9. mar 2007
Skrevet af Cornflakepigen under Cornflakepigen, Second thoughts, 4 kommentarerHvad en kvinde bør huske at gøre, når hun bruger bind med vinger: At placere vingerne ned, inden hun ifører sig trusser og bukser. Min egen erfaring er, at det kan være ret ubehageligt, hvis man glemmer det! Men det opdager man hurtigt!
Cornflakes torsdag, 8. mar 2007
Skrevet af Cornflakepigen under Barndomsminder, Cornflakepigen, 1 kommentarI mit barndomshjem var der to slags mælk i køleskabet. Sødmælk og skummetmælk. Sødmælk til min mor og os børn, og skummetmælk til min far. Jeg plejede at spise havregryn eller cornflakes(!) til morgenmad. Med sukker og sødmælk. Ikke skummetmælk. Jeg kunne ikke lide smagen. Det hændte, at vi var udgået for mælk om morgenen. Eller måske var der kun en lille sjat sødmælk tilbage. Men noget skulle vi børn jo have, inden vi skulle i skole. Så min mor snød os, når vores mælkebeholdning var ved at slippe op. Hun hældte vand i mælkekartonen! Uden at fortælle det til os. Så sad vi dér og spiste vores havregryn eller cornflakes med fortyndet sødmælk. Det smagte ikke særlig godt. En morgen hørte jeg hende åbne køleskabslågen og et øjeblik efter hørte jeg hende åbne for vandhanen. Åh nej. Så var det en af de morgener! Fortyndet sødmælk - igen! Men det var ikke det værste. Det værste var dengang, hvor hun fortyndede mælken med varmt vand! I hendes søvnige tilstand havde hun åbnet for den varme hane i stedet for den kolde! Efter et par mundfulde nægtede jeg at spise mere!
Jeg tror Tori Amos hader mig tirsdag, 6. mar 2007
Skrevet af Cornflakepigen under Cornflakepigen, KommentarerJeg mente ikke noget ondt med det, Tori. Jeg troede egentlig, at du ville føle dig smigret. Måske ville du ikke lægge mærke til det. Dengang jeg tilføjede et af dine numre på min MySpaceprofil. Men fornøjelsen varede et døgns tid. Da jeg loggede på dagen efter, stod der, at nummeret var fjernet af kunstneren! “Removed by the artist”. HVAD? Jeg kunne dårligt tro mine egne øjne. Jeg ville altså ikke stjæle fra dig, Tori. Nej, jeg kan bare så godt lide din musik, Tori. Og “Cornflake Girl” er bare sådan en skøn sang. Nu har jeg andre kunstnere på min profil. Jeg skifter dem ud ind imellem. Indtil videre er der ingen andre kunstnere, der har haft noget imod, at jeg har haft noget musik med dem på min profil. Hvorfor Tori? Hvorfor?
Cornflakepigen har brug for din hjælp lørdag, 24. feb 2007
Skrevet af Cornflakepigen under Cornflakepigen, KommentarerJa, jeg har brug for din hjælp. Min blog deltager i Blogtjek07, og jeg synes da, at det kunne være spændende at se, hvem der følger med i Cornflakepigens historier. Så tjek ind og send også gerne en personlig kommentar (anonymt om du vil). Du finder spørgeskemaet her. På forhånd tak. Cornflakepigen.
Måske lidt for meget disco fredag, 23. feb 2007
Skrevet af Cornflakepigen under Barndomsminder, Rejser, Second thoughts, 6 kommentarerDa jeg var barn, var jeg med min forældre på ferie i London. Jeg havde haft engelsk i skolen i et års tid (det var den gang man startede med at have engelsk på skoleskemaet i 5. klasse!), så jeg kunne faktisk nok til, at jeg kunne begå mig, når jeg var på indkøb i stormagasiner, eller når jeg var på museer. En dag var jeg med mine forældre ude at gå en tur langs Themsen, og der lå en masse både og skibe. Jeg kiggede på deres navne, og der var navnlig et, der gjorde indtryk på mig. Det hed DISCOVERY. Ja, altså jeg troede, at det udtaltes: DISCO - VERY. MEGET DISCO. Et besynderligt navn for et skib. Men måske kunne ejerne godt lide diskomusik? Og måske holdt de en masse diskoteksfester ombord på skibet? Det var først senere, at jeg ved at slå op i en engelsk-dansk ordbog fandt ud af, hvordan ordet skulle udtales, og hvad det egentlig betød. Det havde overhovedet ikke noget med diskomusik at gøre! Jeg var glad for, at jeg havde fundet ud af det selv, og at jeg ikke havde spurgt nogen!
